Anti Aging Bliss Balls

Anti aging bliss balls

Det siges at skønhed kommer indefra.

Det er vi fuldstændig enige i!

Både i den forstand at intet kan handle op med den udstråling ægte glæde giver, men også at dét du putter ind i din krop – altså spiser – har en betydning for dit generelle velbefindende og naturligvis også din hud.

Hvis nu vi fortalte dig at du kunne lave de lækreste snackkugler der samtidig hjælper din hud med at holde sig sund og smuk, ville du så tro det var en (virkelig) forsinket aprilsnar?

Når man har Vanløse Blues til at hjælpe sig, så er det faktisk ingen sag at udrette små mirakler…

For det er lige præcis hvad hun har gjort med disse Anti Aging Bliss Balls.

De er smækfyldt med en del af de vitaminer og aminosyrer som din krop har brug for, for at din hud kan holde sig ung, sund og smuk.

Én af de vigtigste årsager til vi udvikler linjer og rynker, er at vi naturligt med alderen har et tab af collagen i huden.

Men med disse Bliss Balls er du godt på vej til at hjælpe din hud med at booste produktionen af collagen, vedligeholde det collagen der allerede eksisterer og samtidig beskytte huden mod for tidlig ældning.

E-vitamin er en stærk antioxidant der beskytter huden mod frie radikaler og samtidig har en helende effekt. C-vitamin er ligeledes en kraftig antioxidant der både styrker huden, vedligeholder og stimulerer collagendannelsen og øger cellefornyelsen. Sammen med C-vitamin udgør de et temmelig stærkt makkerpar.

Prolin og Glycin er sammen med hydroxyprolin aminosyrer der er ’byggestenene’ i collagen.

E-vitamin og C-vitamin finder du i havtorn, havregryn og mandelsmør. Prolin og Glycin gemmer sig i hhv. boghvede og bananer.

 

Har du lyst til at vi skal hjælpe dig yderligere med naturlig forskønnelse, kan du booke tid til én af vores kosmetiske behandlinger; Kosmetisk Akupunktur, MFT og Japansk Lifting.

God fornøjelse og god appetit

Opskrift

10 stk.

5 dl havregryn

2 bananer

4 spsk. mandelsmør

1 spsk. havtornpulver

1 tsk. vaniljepulver

Ristet boghvede + havtornpulver til rulning

Fremgangsmåde:

Kom alle ingredienser i en foodprocessor og kør det til en jævn og klistret konsistens.
Form det til kugler og rul dem i ristet boghvede og havtornpulver.

Opbevar kuglerne i en lukket beholder i køleskabet.

Her holder de sig i min. 4-5 dage.