Akupunktur behandling af IRRITABEL TYKTARM
Akupunktur er et godt behandlingsredskab, ved problemer med mave og tarm.
Når vi laver en behandling med akupunktur, vil nålene nemlig blive sat ud fra et helhedssyn på kroppen, hvor man kigger meget på de bagvedliggende årsager til den irritable tyktarm.
Det kunne f.eks. være stress, hvor øget stresshormon ”kortisol” over længere tid, fremkalder en irritation i tarmens slimhinde. Med akupunktur kan man netop øge den parasympatiske aktivitet, som er den funktion i kroppen, der mindsker stress, og udskillelsen af stresshormon.
Det kan også være kroppens autoimmune system, der overreagerer på visse fødevarer. Her kan akupunkturen sammen med nogle kostændringer være med til at ændre disse autoimmune reaktioner.
En af de største mistanker man har omkring årsagen til irritabel tyktarm, er en forstyrret kommunikation mellem tarmen og hjernen. Der udveksles meget information mellem hjerne og tarm, og derfor bliver mave og tarm ofte påvirket af vores psykiske tilstand.
Udover de bagvedliggende årsager, behandler vi også tarmen direkte. Irritabel tyktarm, er ofte forbundet med øget aktivitet i den muskulatur der bevæger tarmen, her kan akupunkturen direkte berolige musklerne.
Er du i tvivl om akupunktur er den rigtige løsning for dig, så er du meget velkommen til at ringe til os helt uforpligtende på 4128 3710.
Generelt om IRRITABEL tykTARM
Irritabel tyktarm er en folkesygdom som op mod 30 % af befolkningen her i Danmark lider af.
Egentligt er det det man kalder en “skraldespandsdiagnose” idet den ofte dækker over flere forskellige problemer og årsager til disse. Men som navnet siger, så er tarmen irriteret på den ene eller anden måde.
Man kender ikke den egentlige årsag, men ved prøvetagning ses ofte en irritationstilstand omkring selve slimhinden i tarmen. Dette resulterer typisk i symptomer som smerte og luftdannelse i tarmen, og der kan også vise sig slim i afføringen.
En forværrende faktor til irriteret tyktarm kan også findes i vores livsstil.
Større og større indtag af fastfood, hurtige kulhydrater (slik og sukker) og forarbejdede fødevarer (kunne være hvidt brød, færdigretter osv.), sat sammen med mindre bevægelse og motion, kan ende med tarmen bliver irriteret, og dermed bliver smertefuld og danner luft.