Akupunkturbehandling af Smerter

Akupunktur behandling af smerter

Smerte kan optræde i kroppen på så mange forskellige måder og niveauer, at man som akupunktør ikke bare kan give en standard behandling mod dette.  Behandlingen skal være individualiseret og tilpasset den enkelte klient, samt typen af smerte personen kommer med.

FORDELE VED AKUPUNKTUR

Med akupunktur kan man arbejde specifikt med smerten. Har man eksempelvis smerter omkring nedre ryghvirvler, vil man kunne arbejde direkte med muskler og bindevæv omkring de smertende led. Dette i modsætning til smertestillende medicin der vil reducere smerteopfattelsen generelt fra hele kroppen.

Kommer overnævnte smerter et andet sted fra – eksempelvis nedsat bevægelse omkring anklen – ja så vil man med akupunktur kunne behandle begge områder samtidig. Dermed kan smerten behandles både lokalt og samtidig behandle den egentlige årsag til smerterne.

Med akupunkturen tilfører man ikke kroppen noget som efterfølgende kan resultere i bivirkninger. Faktisk hjælper man bare kroppens egne evner og ressourcer på rette vej, således at en heling og korrigering kan ske hurtigere.

Er du i tvivl, er du altid velkomne til at ringe til os.

forskningen bag

Selvom det generelle billede viser at akupunktur hjælper ved smertebehandling, er der også undersøgelser der sår tvivl om effekten.

Det kan vi sådan set godt forstå. For som vi skrev tidligere, er den store styrke i akupunkturen netop at man tilretter behandlingen til det enkelte problem.

At man tager en gruppe med smerter i lænden, betyder ikke at individerne i den gruppe skal have samme behandling. Lændesmerter kan komme fra rigtigt mange ting, og derfor virker behandlingen kun hvis den tilpasses den enkelte.

Problemet med de store undersøgelser, er netop at de bygger på samme placering af nåle, uanset årsagen til smerterne. Og dette får man ikke nødvendigvis et godt resultat ud af.

Når det så er sagt, så er der da en række gode undersøgelser der viser fordelene ved at bruge akupunktur som smertebehandling.

Bl.a. den største af sin slags foretaget på 4 hospitaler i Australien, hvor man på skadestuerne fandt ud af at akupunktur var minimum ligeså effektivt som den smertestillende medicin de ellers gav deres patienter.

Du kan læse mere om undersøgelsen her hvis du ønsker:

https://www.sciencedaily.com/releases/2017/06/170618103517.htm

SMERTETYPER

Som udgangspunkt kan akupunktur bruges til alle typer af smerte, men du er nødt til at spørge ind til netop dit problem i forhold til om behandlingen vil være effektiv for dig.