Anti Anxiety Vafler

Anti Anxiety Waffles

Vi kommer ikke uden om at kost spiller en stor rolle på hvordan vores krop og sind  har det.

Ligesom vi kan spise fødevarer som generelt er sunde eller usunde for os, kan vi faktisk også spise fødevarer som enten har en forværrende eller forbedrende effekt på vores specifikke tilstand/symptomer – herunder angst.

Når man lider af angst vil man typisk have gavn af visse vitaminer og mineraler i sin kost, samt specifikke kosttilskud.

Af naturlige kosttilskud kan man især nyde godt af den indiske rod Aswaghanda, samt den famøse rod fra Peru – Maca. Begge er kendte for deres stressnedsættende samt angstreducerende egenskaber.

Trytophan som findes i raw cacao/mørk chokolade har vist sig at nedsætte kortisol (stresshormon), ligesom undersøgelser viser, at folk med mangel på trytophan har en øget risiko for angst. Derfor er denne aminosyre vigtigt hvis du lider af angst (hej mørk chokolade!).

Derudover er det vigtigt at få dækket dit behov for omega 3, magnesium, kalium, zink samt B-vitamin.

I samarbejde med Vanløse Blues har vi fået udviklet en opskrift som netop indeholder disse gode og angstdæmpende ingredienser.

Og det bedste af det hele er at det ikke er en kedelig slatten salat, men derimod super lækre mundvandsfremkaldende vafler. De er glutenfri, veganske, muligvis afhængighedsdannende, og præcis lige så velsmagende som alle andre retter Vanløse Blues har kreeret.  

Opskrift

2 stk.  

2 dl kikærtemel

2 spsk. græskarkernemel

2 spsk. rå kakao 2 spsk. chiafrø

1 tsk. ashwaganda

1 tsk. maca

1 tsk. kanel

1 tsk. bagepulver 3 dl. vand eller plantemælk  

FREMGANGSMÅDE:

Rør alle ingredienser sammen i en skål. Bag det af 2-4 omgange i et vaffeljern. Dejen kan også bruges til pandekager i stedet. Top vaflerne med fx kokoscreme, friske bær og græskarkerner.