Antihistamin Smoothie

antihistamin smoothie

Vi kommer ikke uden om at kost spiller en stor rolle på hvordan vores krop og sind  har det. Ligesom vi kan spise fødevarer som generelt er sunde eller usunde for os, kan vi faktisk også spise fødevarer som enten har en forværrende eller forbedrende effekt på vores specifikke tilstand/symptomer – herunder også allergi.

Når man har allergi vil man typisk have gavn af visse vitaminer og mineraler i sin kost, samt specifikke kosttilskud.

Af naturlige kosttilskud vil især quercetin, samt bromelain støtte din krop imod allergi. Bromelain er et enzym der ifølge undersøgelser har vist sig at reducere og forbedre allergi- og luftvejssygdomme.

Quercetin er ligesom æblecidereddike og matcha et naturlig antihistamin, og vil derfor have en lignende effekt som vi kender det fra medicinske antihistaminer.

Enhver irritation i kroppen vil ofte forværre allergisymptomerne, hvorfor en evt, inflammation i kroppen også vil fremme allergi. Derfor er det godt at få anti inflammatoriske råvarer ind i sin kost. Ingefær og gurkemeje er begge kendte for sin anti inflammatoriske effekt.

Spirulina er med sin anti inflammatoriske virkning, med til at mindske irritation i slimhinderne (så som kløen i ganen, næse og øjne).

I samarbejde med Vanløse Blues har vi fået udviklet en opskrift som er smækfyldt med alle disse allergireducerende ingredienser.

Og det bedste af det hele er at det er en forfriskende kølig smoothie som passer perfekt til sommervarmen.

Tjek endelig Vanløse Blues ud – hun er verdenmester til at kombinere lækre, smukke, sunde, grønne og NEMME retter.

Opskrift

1 stort glas

100 g frossen spinat

50 g frossen ananas (husk ENDELIG at få stokken/midten af ananasen med, da det er der hvor hovedparten af bromelain sidder)

1 spsk. æblecidereddike

1 tsk. matcha

1 tsk. spirulina

frisk ingefær og gurkemeje efter smag

2-3 dl vand eller plantemælk

Fremgangsmåde:

Kom alle ingredienser i en blender og blend det til konsistensen er helt jævn og fin.
Nyd smoothien med det samme.