Akupunktur behandling af migræne
Akupunktur er den mest vel undersøgte alternative behandlingsmetode i forhold til migræne og hovedpine, og akupunktur har vist sig at være en effektiv behandlingsmetode.
I en undersøgelse fra august 2008 fra Charite University Medical Center i Berlin behandlede man 3200 migrænepatienter med akupunkturbehandlinger over 3 måneder. Resultatet blev at de gennemsnitligt halverede deres antal af anfald.
Her på klinikken er vores fokus at finde årsagen til dine migræne anfald, og behandle udfra dette.
Hvis migrænen er udløst af hormonelle forandringer vil vores behandling søge at skabe balance i disse.
Kommer smerterne i stedet fra muskler og bindevæv, ja så er det her vi finder og behandler årsagen.
Det kunne også være et mave- eller fordøjelsesmæssigt problem vi skal have løst, for at få bugt med migrænen.
Behandlingen vil derfor være individualiseret til lige netop dine udfordringer.
Migræne behandler vi dagligt på klinikken, og vi opnår altid en større eller mindre grad af bedring.
Er du i tvivl om akupunktur er det rigtige til behandling af din migræne, så ring gerne til os helt uforpligtende på tlf. 4128 3710
Husk at du kan få dækket denne behandling helt eller delvist igennem din sundhedsforsikring eller via Sygesikringen Danmark, hvis din migræne også er relateret til muskelspændinger.
Hovedpine og migræne
Selvom hovedpine og migræne hurtigt kan forveksles, så er årsagerne forskellige.
Migræne kommer af en kombination af iltmangel til hjernen og at karrene omkring hjernen udvider sig og dermed ændrer trykket. Man opdeler ofte migræne i 2 typer; med og uden aura. Migræne med aura varer ofte ikke mere en 30 minutter men kan give synsforstyrrelser, en snurrende fornemmelse, lammelser og/eller taleforstyrrelser samt kraftig hovedpine.
Migræne uden aura vil vare alt fra 4 timer og op til 3 dage. I den tid vil man føle kraftig smerte i hovedet, og i de fleste tilfælde kun i den ene side af hovedet.
Kvinder har 4 gange så stor chance for at få migræne som mænd. En af de kendte årsager til dette skyldes at migræneanfaldende i nogle tilfælde er forbundet med det kvindelige hormonsystem. Nogle kvinder oplever derfor også at de har større risiko for et migræne anfald på bestemte tidspunkter i deres cyklus.